Halmpiller er en alsidig strøelsesløsning til svineproduktionen. Hele halmpiller fungerer som både strøelse og rodemateriale, hvilket reducerer forekomsten af øre- og halebid. Pillerne stopper ikke i gyllekanaler og er nemme at håndtere med en almindelig strømaskine.
Knuste halmpiller er særligt velegnede til smågriseproduktion og klimastalde, hvor de giver et ensartet, fint bundlag der hurtigt optager fugt. Erfaringer fra danske svineproducenter viser lavere dødelighed og reduceret foderforbrug.
Vores halmpiller er SPF-godkendt og varmebehandlet ved 90 grader. Vi leverer i big bags, paller og enkeltsække.